Velkommen til et gymnastikhold, hvor der er plads til alle – uanset erfaring, niveau eller mod. Her kombinerer vi leg, spring og rytme i en træning, der er sjov, men som også fokuserer på at udvikle den enkelte gymnast.
Vi arbejder med de grundlæggende gymnastikfærdigheder; balance, styrke, smidighed og frem for alt fællesskab. Vores fokus er på spring, men vi vil bruge rytmeserier til opvarmning og til at binde vores opvisning sammen.
Træningen er bygget op, så alle kan være med og samtidig blive udfordret på deres eget niveau. Nogle vil måske kaste sig ud i seje spring, mens andre vil opleve glæden ved at mestre de små skridt – og begge dele er lige meget værd på dette hold.
Vores mål er at skabe et frirum, hvor bevægelsesglæden er i centrum, og hvor grin, fællesskab og tryghed giver børnene lyst til at komme igen uge efter uge. Her er der ingen krav om at kunne det hele – kun lysten til at være med og have det sjovt sammen med andre.